Dermaroller – worth the hype?

Dermaroller – worth the hype?

13459607_10208746432092602_1953956727_n

Endelig er jeg klar igen med et nyt indlæg! Det er godt nok ved at være et stykke tid siden, men min forrige eksamen var ved at tage livet af mig, heldigvis gik det så godt – jeg kunne ikke være mere lykkelig! Jeg mangler nu kun min sidste eksamen der ligger på mandag – jeg er SÅ klar på sommerferie! Nu til hvad dette indlæg rigtigt skal handle om, dermarollers. Jeg har haft min dermaroller i et godt stykke tid nu, faktisk i et par måneder. Jeg tror jeg har brugt den fire gange. Jeg vil helst ikke bruge den for meget, og bruger den derfor kun når min hud virkelig har brug for det. Efter man har brugt den første gang, kan man virkelig se forskel, jeg kunne i hvert fald. Jeg tror det er forskelligt fra hudtype til hudtype, om ens hud vil synes om det, men min gør i hvert fald!

Det som en dermaroller gør er, at den med sine nåle laver en masse små huller i din hud. Det opfatter huden selvfølgelig som skade, hvilket den straks vil begynde at reparere. Huden vil begynde at producere mere kollagen og elastin, hvilket vil styrke din hud, formindske rynker og aknear. Dog er det ikke en god idé at bruge en dermaroller hvis du har aktiv akne, da du så vil kunne sprede det yderligere, og det vil vi bestemt ikke have.

Det er faktisk ret smertefrit at bruge en dermaroller. Længden på min er 0.5 mm, hvilket ikke lyder af særlig meget, men det er helt perfekt for min hud. Samtidig skal man også passe på med at vælge en dermaroller med for lange nåle, da huden har forskellig tykkelse og skrøbelighed i hovedet.

Før du bruger din dermaroller skal den selvfølgelig være ren. Til det bruger jeg isopropanol 70%. Jeg hælder noget af det op i et lille bæger, hvor jeg lader min dermarollers hoved ligge nede i, i cirka ti minutter. Herefter tager jeg den op, og lader den lufttørre. Herefter er den klar til brug. Jeg bruger den de steder på mit ansigt hvor jeg synes det er nødvendigt. Jeg køre den både vandret, lodret og på skrå, på den måde vil man få det bedste resultat. Efter jeg har brugt min dermaroller ligger jeg den igen ned i alkoholen i ti minutter, og lader den igen lufttørre. Det gør jeg for at holde den ren.

Husk også, at din hud selvfølgelig også skal være helt inden du giver dig i kast med en dermaroller. Fjern alt din make-up inden du begynder.

Jeg synes faktisk at en dermaroller er hypen værd, dog er jeg ikke typen der vil betale i dyre domme for en pind med nåle på. Jeg købte derfor min dermaroller på eBay. Husk, der findes mange forskellige længder af nåle, så vælg en der er god til lige præcis det som du vil bruge den til. Min isopropanol købte jeg også over eBay, men jeg ved, at det kan købes mange steder fra. Bruger du en dermaroller? Hvad synes du om det? Jeg er i hvert fald helt vild med min!

13451097_10208746431612590_319489207_n

13472417_10208746431772594_1880687706_n

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *