Review: Makeup Revolution London Blush Palette

Review: Makeup Revolution London Blush Palette

14886118_10209927293373396_2046681130_n

Dette indlæg er sponsoreret, men indeholder mine egne meninger.

Makeup Revolution London
Dette mærke er rimelig nyt, faktisk så nyt, at de havde launch i London i marts 2014! Dog skriver de på deres hjemmeside, at allerede dengang leverede de en god kvalitet i hvert eneste produkt, hvilket lige præcis er sådan noget købere vil høre. Samtidig hæfter de sig også ved deres billige priser.

Makeup Revolution London All About Pink Blush Palette
Jeg har fået tilsendt denne blush palette af my-beauty.dk. På deres hjemmeside koster den kun 89 DKK, hvilket jeg ikke synes er særlig meget for en palette med seks blushes og to highlightere. Ved første øjekast var jeg meget bange for, at jeg ville komme til at ligne en komplet klovn med så skrigende farver på kinderne. Men efter at have swatchet dem kunne jeg hurtigt se, at de fleste af dem var meget dæmpede farver, og at de ikke ville komme så meget til udtryk på kinderne hvis man kun startede med en lille mængde blush på sin børste. Derefter kan man bygge farven op så der vil være mere at se, dog vil jeg gerne have at min blush ser naturlig ud.

 

14886248_10209927297853508_1559878460_nSwatches af den øverste række, samme rækkefølge som der ses i paletten

 

14885807_10209927298853533_365358040_nSwatches af den nederste række, samme rækkefølge som der ses i paletten

 

Udover blushes er der, som skrevet, også to highlightere i paletten, hvilke farver jeg er virkelig begejstret over! Den i den øverste række er meget champagne farvet, imens den i den nederste række er mere hvid/lyserød. Jeg eeeelsker sådan nogle highlightere! De er lige mig! Samtidig synes jeg også de er meget gode til hverdag hvis man elsker de mere afdæmpede highlighere, selvfølgelig kan de også bygges op i farve jo mere produkt du vælger at bruge.

Jeg er positivt overrasket over produktets kvalitet til prisen, jeg havde slet ikke regnet med jeg ville elske hele paletten så meget som jeg gør. Så ja, de leverer i hvert fald kvalitet til prisen. Jeg synes helt klart, at denne palette er pengene værd. Den er super nem at arbejde med på kinderne, og har samtidig nogle rigtig fine farver, jeg er især vild med den nede i venstre hjørne! Så går du og mangler en blushpalette og eventuelt nogle highlightere, så synes jeg bestemt du burde give denne palette en chance! Udover at indholdet af paletten er super godt, så synes jeg også indpakningen er super sød! Jeg elsker rosegold skrift på sort, så den får virkelig mit hjerte til at smelte!

Tjek de andre blush paletter fra my-beauty.dk ud HER!

14826241_10209927291053338_1783178853_n

14826340_10209927296173466_1885308626_n

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *